
Produceret i samarbejde med







|

 |
 |
 |
Anbefalinger |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
Scannere
Scannere blev indtil fornyelig i udpræget grad brugt af
professionelle grafikere og bladfolk. Pga. et voldsomt
prisfald de sidste år er scanneren dog for alvor blevet
tilgængelig for den private bruger.
Scanneren fungerer i vid udstrækning som en kopimaskine.
I stedet for at reproducere det kopiere i papirform, reproducerer
scanneren blot det kopierede i digital form. Billeder
i digital form kan f.eks. lægges på internettet. De kan
inddrages i opgaver til arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutioner.
Alt fra feriebilleder til håndtegnede skitser kan i digital
form sendes til venner og bekendte via e-mail. Ved hjælp
af billledbehandlingsprogrammer kan brugeren f.eks. manipulere
billeder til sangtekster, breve eller. lign. Endelig kan
scanneren sammen med en printer fungere som en ganske
normal kopimaskine.
Der findes et stort udvalg af scannere i mange forskellige
prislejer. Men hvilke scannere er gode til hvilke behov?
Og hvad får man egentlig for pengene når man køber en
scanner i dagens Danmark? Download har sat redaktør på
DTP Grafiske Medier Henrik Malmgreen til at se nærmere
på 3 farvescannere der alle udmærker sig på forskellig
vis. Det er:
1) Mustek ScanExpress 6000P
Den billige løsning til under 1.000 kr. Byder på ringe
kvalitet i scannerens elektroniske "optik" - ccd-chippen
- hvilket sammen med billig mekanik medfører dårlige scanninger
og dermed dårlig billedgengivelse. Kan ikke håndtere så
mange nuancer, hvilket gør, at detaljer i billedet flyder
sammen. Konklusionen er, at den lave pris til trods, er
en scanner i dette prisleje ikke pengene værd.
Bitdybde: 30 (farve) 10 (grå)
Kobling til computer: Parallel
Indscanningsformat: A4
Dias scanning: Nej
Fungerer på PC/mac: PC
Vejl. pris: 695,-
2) Hewlet-Packard ScanJet 5200C
Den gode mellemløsning til 2.500 kr. ScanJet 5200C kan
håndtere og gengive mange nuancer, hvilket giver en flot
billedkvalitet, og til den almindelige bruger er HP'en
testens bedste bud. I samme prisleje finder man også gode
scannere fra Epson, Canon og Agfa, men HP ScanJet 5200C
byder på gedigen kvalitet og lækker software, der gør
den til en drøm at bruge for selv ikke-øvede scannerførere.
Optisk opløsning: 600*600 dpi
Bitdybde: 36 (farve)
Kobling til computer: USB og parallel
Indscanningsformat: 216 x 297 (A4 er 210 x 297)
Dias scanning: Nej, men kan fås som tilbehør
Fungerer på PC/mac: PC
Vejl. pris: 2500,-
3) Microtek Scanmaker 4
Den dyre, semi-professionelle scanner til næsten 9.000
kr. Hvis man vil betale prisen, får man imidlertid knivskarpe
scanninger, og scanneren er født med enhed til dias samt
negativer. Scanmaker 4 er valget for brugeren med høje
ambitioner indenfor grafisk arbejde, eksempelvis i forbindelse
med in-house publishing. I samme prisleje og på kvalitetsniveau
finder man også scannere fra Umax og Agfa.
Optisk opløsning: 600*1200 dpi
Bitdybde: 36 (farve)
Kobling til computer: SCSI
Indscanningsformat: 216 x 355
Dias scanning: JA
Fungerer på PC/mac: PC & mac
Vejl. pris: 8750,-
Hvis du har en Realplayer kan du se Henrik Malmgreen anmelde
de tre scannere.
download
Realplayer gratis
|
Se
indslaget her (det kræver
Realplayer)
Index
|
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|