Produceret i
samarbejde med




 



















  Anbefalinger

Grafikkort

Den dag kommer før end senere, hvor din maskinen hakker, når du kører de nyeste programmer. Dit grafikkort er simpelthen blevet for gammelt og for langsomt. Og hvad gør du så? Du kan jo købe et grafikkort, eller opgradere det gamle.

Når man overvejer at købe et nyt grafikkort er det vigtigt at være opmærksom på hvad ens behov er. Skal du primært arbejde med tekstbehandling, skrive mails eller surfe på nettet er det ikke nødvendigt med et dyrt grafikkort. Skal du derimod spille spil i 3 dimensioner, er et graffikkort alpha omega.

Download har sat Henrik Lebtien Mohr, uafhængig IT-konsulent til at se nærmere på 3 grafikkort til forskellige behov:

1) ATI Rage Fury
Dette grafikkort er teknologisk set det nyeste og mest fremmelige af de tre testede. Kortet understøtter de nyeste grafikstandarder, og er ganske hurtigt i både 2D og 3D grafik. Som det eneste af de tre grafikkort er det udstyret med hele 32 MB grafik-RAM, hvilket er den nyeste markedsstandard. Desuden leveres kortet med TV-Out, der giver mulighed for, at smide PC'ens skærmbillede op på sin TV-skærm. ATI Rage Fury er baseret på ATI's nyeste grafikchip, som de kalder ATI Rage 128. Denne chip er i bund og grund redesignet, og kun navnet minder om den ældre teknologi ATI Rage Pro. En fuld OpenGL driver giver sammen med de 32 MB RAM et godt grafikkort til tunge grafiske CAD/CAM opgaver, såvel som et udmærket kort til spillefreaks og folk der kan lide et godt og flot 3D-spil i ny og næ. De 32 MB RAM sikrer også fuld udnyttelse af fremtidige spil, med brug af store teksturer. ATI Rage Fury understøtter nemlig stort set alle de nyeste 3D kvalitetsmæssige grafikstandarder, og går derfor samtidigt ikke på kompromis med kvaliteten. Kun i meget høje 2D opløsninger skranter kvaliteten - grafikken bliver mere og mere utydelig jo højere opløsningen er. ATI Rage Fury er produceret med 0,25 mikron teknologi, hvilket giver en minimalt varmeproduktion.
Pris: omkring 1350,-

2) Creative Graphics Blaster RivaTNT
Graphics Blaster RivaTNT lader ikke meget tilbage at ønske i forhold til ATI Rage Fury. Dette til trods for, at prisen er en hel del lavere. Som Rage Fury understøtter Graphics Blaster RivaTNT de nyeste 3D grafikstandarder, og gør dette til et UG grundet teknologien bag. Teknologien bag er nemlig som navnet antyder nVidia¹s populære Riva TNT, der netop i øjeblikket er kendt for at være en af markedets bedste 3D grafik-teknologier. I forhold til Rage Fury er kortet dog "kun" udstyret med 16 MB RAM, hvilket dog på nuværende tidspunkt er nok til markedets spil. Fremtidige spil vil også kunne spilles via grafikkortets understøttelse for AGP Texturing. RivaTNT leveres med en fuld OpenGL driver, og er derfor til prisen et særdeles udmærket all-round kort. Ligesom Rage Fury kan det ikke anbefales at bruge kortet til meget høje 2D opløsninger, da skærmbilledet bliver utydeligt. Dog er 2D hastigheden en anelse hurtigere end Rage Fury's.
Pris: omkring 800,-

3) Hi8 Classic
Dette "no-name" grafikkort vil nok overraske mange i ydelse og kvalitet. Det er baseret på den hedengangne i740 grafikkreds fra Intel, der var en af de første teknologier til at understøtte AGP 2x. I sin tid var i740 noget af det hurtigste man kunne få, hvis man ikke ville have en dedikeret 3D-accellerator som eksempelvis Voodoo2, men hellere ville have et kombineret 2D/3D grafikkort. Hi8 Classic er teknologisk set en generation bagude i forhold til testens andre to kort. Med andre ord er visse 3D faciliteter udeladt (simpelthen fordi de på daværende tidspunkt ikke var markedsstandard endnu), og både hastigheden og kvaliteten af den resulterende 3D grafik er noget lavere. Men tester man grafikkortet på en ellers nogenlunde hurtig PC vil man opleve, at de fleste 3D spil faktisk kører rimeligt på dette grafikkort. Er man derfor brugeren der er ligeglad med, at kunne spille markedets nyeste 3D spil, men blot benytter sin PC til Internet, email og andre former for kontorprogrammer, er der ingen grund til at investere i noget dyrere. Hi8 Classic leveres med 8 MB RAM, hvilket grundet understøttelsen for AGP 2x ikke burde få nogle spil til at klage synderligt.
Pris: omkring 300,-

Addendum: Siden optagelserne er teknologier som nVidia Riva TNT-2 og 3Dfx Voodoo3 kommet på markedet. Af disse to teknologier kan det anbefales at vælge Riva TNT-2, da Voodoo3 mangler flere kvalitets- og hastighedsmæssige faktorer for, at kunne betegnes som værende markedets mest optimale grafikkort. Blandt manglerne kan nævnes en fuld OpenGL driver, manglende 32-bit rendering, og AGP Texturing. Sidstnævnte gør, at AGP versionen ikke har nogle fordele fremfor PCI versionen. Voodoo2 er tilgengæld et af markedets bedste grafikkort til 2D grafik, da det står knivskarpt og farverigtigt i selv meget høje opløsninger. nVidia Riva TNT-2 er i øjeblikket markedets bedste grafikkort, hvis både pris, hastighed og 3D-kvalitet skal tages med i betragtningerne. TNT-2 understøtter desuden som et af de første grafikkort AGP 4x standarden, der muliggør endnu hurtigere overførsel af data mellem grafikkortet og PC'ens system-RAM.

Hvis du har en Realplayer kan du se Henrik Lebtien Mohr anmeldede tre grafikkort.

download
Realplayer gratis
Se indslaget her (det kræver Realplayer)


Index