Produceret i
samarbejde med




 



















  Anbefalinger

Lav din egen hjemmeside

Gennem de sidste uger har vi modtaget mange mails fra folk, som gerne vil vide noget mere om, hvordan man kommer i gang med at lave sin egen hjemmeside. Du kan her få gode råd og tips og links til gode hjælpeværktøjer på nettet. Med mange redigeringsprogrammer behøver du ikke at kende noget til HTML kodning. Til alle begyndere anbefaler Download:

www.image.dk/~stone/
Stones Web Writer er et danskproduceret redigeringsprogram til at lave hjemmesider. Hjemmesiden er blevet hædret i diverse magasiner og hjemmesider. Programmet er hurtigt, meget nemt at bruge og gratis.

www.webprecinct.com/WebScrapbook/Introduction.htm
Web Scrapbook er et glimrende program til at lave hjemmesider uden at have noget HTML kendskab. Med programmet kan du få hjælp til at lave din egen side på få minutter. Programmet er gratis.

www.sausage.com
HotDog Express er et "klassisk" redigeringsprogram til at lave hjemmesider på få minutter i fire simple trin. Programmet er et shareware program med en evalueringsperiode på en måned.


Med ovenstående programmer er det ikke kompliceret at lave sin egen hjemmeside. I mange tilfælde er det næsten lige så let som et tekstbehandlingsprogram. Du kan derudover få inspiration fra nettet, ved at læse hjemmesidernes koder. Det kan du gøre ved at i browserens menu at bælge: vis kilde, view source eller lignende alt efter hvilken browser du har. Hvis du efter noget tid synes at programmerne ovenfor bliver for simple anbefaler Download at du investerer i et professionelt redigeringsprogram som f.eks. Dreamveawer eller Microsofts FrontPage 98 (ikke FrontPage Express).

Hvis du vil have billeder på din hjemmeside kan du enten lave dem selv, hvilket nogle gange kan kræve en stor maskinkraft fra din computer. Du kan også finde dem på nettet ved at højreklikke på billedet og vælge kopier/copy, og så gå ind i dit redigeringsprogram og trykke sæt ind/paste. Du skal dog være opmærksom på at billeder og tekst på nettet er beskyttet af ophavsrettigheder, så det ofte vil være decideret ulovligt at kopiere dem på denne måde. Den sidste mulighed for at få billeder eller grafik til din hjemmeside er, at besøge en af de mange hjemmesider, der tilbyder gratis grafik. Download anbefaler her hjemmesiden:

www.xoom.com
Her kan du søge på forskellige kategorier af billeder og grafik som du kan downloade. Hjemmesiden kræver at du registrerer dig selv først – dvs. bliver medlem, hvilket ikke koster noget. Derefter kan du gratis downloade al den grafik du har lyst til.


Når du skal lægge din sider ud kræver det at du har plads på en server. Typisk følger der gratis serverplads med i dit internetabonnement, ellers kan du gratis få en plads til din side på flere af nettets hjemmesider. Tilgengæld for at du får plads til din hjemmeside, kræver mange af firmaerne at de får retten til at lægge reklamer ud på din side. Hvis du vil have en gratis hjemmeside kan du bl.a. gå til:

www.geocities.com
En af internettets mest besøgte hjemmesider, med tusindvis af private hjemmesider. På siden får du også hjælp i arbejdet med din egen hjemmeside, så du ikke behøver at downloade programmer andre steder fra.


For at få dine sider fra "tegnebordet" ud på nettet skal du, afhængigt af dit redigeringsprogram, nogle gange bruge det der hedder et FTP program. Download anbefaler her:

http://members.xoom.com/simpleftp
Simple FTP er, som titlen antyder, et meget simpelt FTP til den gennemsnitlige hjemmeside skrædder. Programmet er gratis.

www.cuteftp.com
Cute FTP er et professionelt, prisbelønnet og meget brugbart FTP program med mange forskellige funktioner. Programmet er et shareware program.


Index