Produceret i
samarbejde med




 



















  Anbefalinger


Microsoft Midtown Madness      Af Martin Stachowski

Endelig en trafikprop hvor man kan få afløb sine frustrationer. Midtown Madness er et af de sjoveste og vildeste kørespil nogensinde. Her har man genskabt en næsten perfekt kopi af Chicago, komplet med parker, bygninger, fodgængere, broer og mest af alt trafik. Midtown Madness er et racerspil, med almindelige biler i almindelig bytrafik. Det går naturligvis ikke stille af sig. Man vælter rundt med fuld fart, igennem den indre by, imens man prøver at holde konkurrenterne bag sig og vejen foran. Undervejs støder man ind i modkørende trafik, fodgængere der må springe for livet og konkurrenterne der kører lige så råddent som dig selv.

Det hele lyder noget voldsomt, hvilket det er, men også hylende morsomt. Der er lagt vægt på at bilerne er nemme at køre, og at de håndteres nogenlunde som i virkeligheden. Samtidig har Microsoft sørget for at det er 100% politisk korrekt, forstået som at ingen kommer rigtigt til skade. Fodgængerne springer væk og de andre biler stopper ved påkørsel. Desuden får man politiet i hældende hvis man kører for stærkt. Man kører såvel i indre by som på motorvejen og man kan vælge imellem 4 forskellige løbstyper. Af dem er den sjoveste klart det der hedder checkpoint racing. Her skal man køre igennem udvalgte checkpoints i en vilkårlig rækkefølge. Det går meget vildt for sig.

Microsoft har genereret i rigtigt hit, med Midtown Madness, der giver nyt liv til racerbilspil genren og som klart kan anbefales til folk med køreglæde og et glimt i øjet.

Microsoft Midtown Madness får:



Index