Produceret i
samarbejde med




 



















  Anbefalinger

Musik på nettet

Der bliver som aldrig før lyttet til musik via internettet. Radiostationer, MP3 filer og CD-salg er bare nogle af de mange muligheder, der er for at høre musik. For at høre musik over nettet kræves et lydkort, nogle højtalere, en internetforbindelse og en musikafspiller, der kan hentes gratis på nettet. Man kan også sætte computeren til sit stereoanlæg og på den måde spare højtalerne og få bedre lyd.

Hvis du vil høre musik eller se videoindslag kan du her downloade en Realplayer

Radiostationer
Hvis du vil høre radio over nettet skal du være opmærksom på at det hurtigt kan blive dyrt, da du hele tiden skal være koblet p på internettet. Der findes en række hjemmesider, med oversigter over radiostationer. Download anbefaler her:

www.broadcast.com
Omfattende hjemmeside med diverse radio og tv-stationer, der kan opleves på nettet. På siden kan man bl.a. søge efter kanaler og de highlighter hver dag forskellige radiostationer.

www.discjockey.com
Egentlig ikke en hjemmeside over radiostationer, men snarere en slags jukebox på nettet. Du kan her søge efter forskellige musikgenrer, og derefter høre en række numre inden for genren.

MP3
MP3 er det mest udbredte musikkomprimerings format fordi det komprimerer musikken helt op til 12 gange. Komprimeringen indebærer at de frekvenser, som mennesket ikke kan høre, skæres væk. Kvaliteten er derfor udemærket. Når du downloader MP3 filer er der to ting du skal holde øje med. For det første fylder musik en del på din harddisk. Et musiknummer i MP3 format fylder cirka 1 mb pr. minut nummeret varer. For det andet er det ofte ulovligt at downloade musik på nettet pga. rettigheder osv. Hold derfor øje med hvad du downloader.

For at finde MP3 filer kan du f.eks. søge i en søge maskine, hvorefter du vil få et hav af hjemmesider med MP3 filer du kan downloade. Til oplysning kan det nævnes at Mp3 er det næst mest søgte ord på nettet.

CD'er på nettet
Endelig er det også muligt at købe cd'er på nettet. Der findes mange cd butikker hvoraf vi har udvalgt følgende:

www.boxman.dk
Boxman er et svensk ejet firma, der fornyelig er begyndt at sælge cd'er på nettet i Danmark. På hjemmesiden kan du finde tusindvis af forskellige titler.

www.909shop.dk
I 909 shoppen kan du købe optil 32.000 forskellige musik cd'ere inden for en lang række emner.

www.amazon.com
Verdens største boghandel har i snart et stykke tid solgt musik cd'ere over nettet.

Index