Produceret i
samarbejde med




 



















  Anbefalinger

Nyhedsgrupper

Nyhedsgrupper er det man kunne kalde e-mail fora, hvor brugere over hele verden kan diskutere alt fra bleer til computerspil. For at deltage i disse fora skal du tilmelde dig en nyhedsserver ligesom du også er tilknyttet en postserver med din e-mail. Når du opretter et internetabonnement vil du som oftest også blive tilknyttet en nyhedsserver. F.eks. hedder Tele Danmarks nyhedsserver news.tele.dk. Tilmelder man sig en nyhedsserver kan man læse diskussionsindlæg fra over 30.000 forskellige nyhedsgrupper med hver deres emne. Hvis man selv har et spørgsmål eller et diskussionsoplæg kan man lidt i stil med at sende en e-mail lægge indlæg ud i de relevante grupper.

Der findes mange danske nyhedsgrupper. Hvis man f.eks. går ind på siden hjemmesiden www.usenet.dk kan man se alle danske nyhedsgrupper og læse alt om hvordan man tilmelder sig nyhedsgrupper og om hvordan man bør "opføre sig" i nyhedsgrupperne. Ved at klikke på de forskellige grupper på www.usenet.dk tilmelder du dig dem. Det er vigtigt at bemærke at man ikke kan tage alle svar i nyhedsgrupperne for gode varer, man bør derfor være relativt skeptisk og bruge sin sunde fornuft når man får svar på spørgsmål.

www.usenet.dk
Meget informativ og god introduktion til nyhedsgrupper. På hjemmesiden kan du bl.a. se og tilmelde dig alle danske nyhedsgrupper.

http://metalab.unc.edu/usenet-i/
Amerikansk hjemmeside med mange gode informationer om nyhedsgrupper, og med en omfattende oversigt over tusindvis af nyhedsgrupper.

Index