Produceret i
samarbejde med




 



















  Anbefalinger

Quake 2

Quake 2 er et af de bedste og mest indflydelsesrige computerspil nogensinde. Som en opfølger på Quake 1 der kom i 1996 er Quake 2 det ultimative 3D-Action spil. Du spiller en ensom soldat på en mission der skal udslette menneskehedens største fjender, de onde strogoss på en fjern planet i galaksen. Med et bredt udvalg af brutale våben skal man med sammenbidte tænder kæmpe sig igennem det futuristiske Strogoss fort og forsøge at overvinde stadig stærkere modstander.

Men der hvor Quake 2's virkelige styrke ligger er når man spiller det mod andre. Enten over computer-netværk eller over internettet. Her spiller man som ligeværdige soldater, i en blodig kamp om hvem der dræber de andre flest muligt gange i løbet af en kamp. Her er det, at selve essensen i Quake 2 ligger. Man kan variere kampene nærmest uendeligt. Man spiller på baner man har aftalt på forhånd og derfor er der store muligheder for at lægge en taktik. Man kan øve sig på specielle træk eller bevægelser som giver en bedre chance for at overleve kontakt med en modstander. På den måde kan man sammenligne Quake 2 lidt med en sportsgren som badminton eller fodbold.
Det bedste er, at spillet, uanset om man spiller alene eller mod andre, er meget underholdende. Derfor er der også opstået en hel kultur omkring Quake 1 og 2, specielt på internettet. Her har spillere organiseret sig i såkaldte klaner, hvor målet er at være den sejeste og bedste klan. Man spiller kampe mod andre klaner og man afholder ugentlig træning. Klanerne stiller op i lokale ligaer, hvor man i bedste superliga stil, spiller en serie kampe for at afgøre hvem der er den bedste.

Nu lyder det hele efterhånden til at være rimeligt nørdet, men heldigvis så er Quake 2 tilgængeligt for hvem som helst.
Det er let at finde modstanderne og sprænge ham i stumper og stykker. Desværre er det lige så nemt for ham at finde dig. Er du interesseret i at spille Quake 2 mod andre kan du enten benytte din lokale netcafe, eller Internettet. Sidstnævnte kræver at du lige checker nogle relevante internetsider, med informationer om server-adresser m.m. Et godt tip er at hente Gamespy, et lille hjælpeprogram som kan finde servere over hele verden til Quake 2 og en hel masse andre spil. Check vores adresser hvis du vil vide mere.

Quake 2 får:

www.planetquake.com
Et af de vigtigste Quake steder på internettet.

www.gamespy.com
Et godt hjælpe værktøj

www.quake3.dk
Alt om Quake 2 og 3

www.clanworld.dk
En oversigt over danske klaner

www.ulveheim.com
En af de bedste danske Quake 2 klaner


Index