Produceret i
samarbejde med




 



















  Anbefalinger


Championship Manager 3      Af Martin Stachowski

Verdens mest solgte og populære fodbold-manager spil er Championship Manager 3. Det er usædvanligt fordi det reelt bare er en samling tabeller og oversigter over samtlige af verdens betydelige klubber og spillere. I en tid hvor alt helst skal være så tre-dimensionelt som muligt går CM3, som det populært kaldes, den stik modsatte vej. CM3 er et managerspil i bedste forstand. Du styrer alle aspekter hos dit favorit hold; herunder træning, indkøb & salg, styring af stadions, kontakt med fans og bestyrelse og meget mere. Dit mål er selvfølgelig at finde den gyldne balance mellem succes og sorte tal på bundlinien. Der er forberedelses perioder imellem kampene også afvikling af selv kampene. Det er især her at CM3 holder fast i traditionerne. Kampene vises som et forløb af tekstlinier der beskriver væsentlige begivenheder. Desuden vises et barometer over hvem der har overtaget i kampen. Det er tæt på forældet, men det virker. Man bliver opslugt i kampforløbet og ændrer holdet og taktikken undervejs, hvor det er nødvendigt. Derefter gør man sig klar til den næste kamp. Og der er her at den udefinerbare x-faktor træder til. CM3 er bare så vanedannende. Realismen, mulighederne og den ufattelige store mængde data fanger en, så timerne bare flyver afsted. Det er et håndfast bevis på at det er spillets design der er det allervigtigste. Og det er vigtigt at man selv kan køre sit favorithold i superligaen i stilling som det næste mesterhold, hvis man har brug for revanche oven på denne sæson.

Championship Manager 3 får:



Index